Startside

fredag den 29. august 2014

Duften af æbler.


Ved indgangen til huset har jeg samlet nogle nedfalds æbler i en skål. De skønneste røde æbler. Når jeg nærmer mig min dør kommer den dejligste duft af røde æbler, og hvor jeg nyder det. Elsker synet af de røde æbler, men duften er helt fantastisk. Jeg synes når synsoplevelser kombineres med duftesansen bliver det helt fantastisk og huskes ofte bedre end "bare" synsoplevelser. Her lidt synsoplevelser fra min indgang, duften kan jeg desværre ikke få ud gennem computeren :-)




Mit Bord ved indgangen er en gammel kabeltrommel, giver et fint råt look.

Hilsner fra Rikke

mandag den 25. august 2014

Bye bye Tordenskjold.


Nu bliver dagene kortere og de mørke aftner begynder at trænge sig på. Mørke aftner er også lig med tændte stearinlys. Elsker sommer og varme, men kan også godt lide mørke aftner med tændte stearinlys, det er så hyggeligt.
Men, ham der Tordenskjold gider jeg ikke at kigge på mere. Jeg har fundet nogle små kort som jeg har klippet til og limet på æsken, og så behøver jeg ikke at skulle gemme Tordenskjold væk, men bare lade min smukke tændstikæske ligge fremme.


Jeg har flere små kort tilbage. Disse kort fandt jeg i sommers da jeg var på tur til den gamle landsby i Odense. Men de kan købes mange andre steder.


Hilsner fra Rikke

mandag den 4. august 2014

Tilbage på pinden igen.


Så må det være tid til at vende tilbage til tasterne. Gik helt i stå i det skønne vejr. Men nu kom regnen og så kom jeg igang igen. Er for længst kommet tilbage til Danmark igen. Men jeg mangler at dele en sidste ting med jer fra England og det var at vi var ude og se lavendel marker. Det er ikke kun i skønne Frankrig der har lavendel marker. Nyd synet, duften kan jeg desværre ikke poste, men den var helt fortryllende.













En skøn tur i England.

Hilsner fra Rikke