Startside

tirsdag den 28. oktober 2014

Æbletid.


Der er stadig masser af skønne æbler at hente fra æbletræerne. Mine heste plejer at få en masse af dem. Men det har altid ærget mig at jeg ikke rigtigt har fået brugt nogen af dem selv. Det har jeg fået lavet om på i år.


I det nye Jeanne d´Arc Living er der en opskrift på Æblemarmelade, den har jeg fået lavet og den smager skønt enten på en lækker nybagt bolle eller på et stykke rugbrød.

Og den er simpel at lave, lige noget for mig :-)

Der skal bruges ca. 600 gr æbler, 300 gr sukker (jeg brugte lidt mindre), lidt vand i bunden af gryden, 1 stang vanilje, 2 kanelstænger, 8-10 kardemommekapsler.

Æblerne skrælles og skæres i stykker. Kom dem i en gryde med lidt vand i bunden sammen med resten af ingredienserne. Koges under låg i 30 minutter.

Hæld marmeladen på skoldede glas, og nyd den skønne efterårs marmelade.



Husk at nyde de dejlige efterårsdage.
Hilsner fra Rikke

mandag den 6. oktober 2014

Vintage maling fra JDL.


Har leget lidt med den nye kalk maling fra Jdl. Har fået malet et spejl og en gammel skodde.

Jeg har flyttet rundt på en masse ting inde i huset. Spejlet jeg har inde i min stue måtte en tur op på badeværelset. Og så manglede jeg et inde i stuen. Er vild med formen på kaminspejle, men de smukke gamle franske spejle er ALT for dyre efter min smag. Og nye spejle er heller ikke billige. Dette spejl fandt jeg i Netto, men den fine kaminspejl form. Den fik en kærlig omgang med kalkmaling fra JDL, og resultatet er blevet ganske fint.


Den gamle skodde fandt jeg hjemme hos min mor og far på deres loft. Den har ligget der i mange år, min far er ikke typen der smider gode ting ud.
Men den var meget mørk og min stue er meget lille, så den fik også en tur med kalkmaling fra JDL. Da den var så mørk grundede jeg den først.


Er glad for mine "nye" ting. Nogle få ændringer kan nogen gange gøre underværker.

Hilsner fra Rikke