Startside

tirsdag den 28. oktober 2014

Æbletid.


Der er stadig masser af skønne æbler at hente fra æbletræerne. Mine heste plejer at få en masse af dem. Men det har altid ærget mig at jeg ikke rigtigt har fået brugt nogen af dem selv. Det har jeg fået lavet om på i år.


I det nye Jeanne d´Arc Living er der en opskrift på Æblemarmelade, den har jeg fået lavet og den smager skønt enten på en lækker nybagt bolle eller på et stykke rugbrød.

Og den er simpel at lave, lige noget for mig :-)

Der skal bruges ca. 600 gr æbler, 300 gr sukker (jeg brugte lidt mindre), lidt vand i bunden af gryden, 1 stang vanilje, 2 kanelstænger, 8-10 kardemommekapsler.

Æblerne skrælles og skæres i stykker. Kom dem i en gryde med lidt vand i bunden sammen med resten af ingredienserne. Koges under låg i 30 minutter.

Hæld marmeladen på skoldede glas, og nyd den skønne efterårs marmelade.



Husk at nyde de dejlige efterårsdage.
Hilsner fra Rikke

2 kommentarer:

  1. Uhm, det lyder godt! Men nu håber jeg at der stadig er æbler til hestene ;-)

    SvarSlet
  2. Lyder lækkert og du kan tro dagene nydes. :-)
    God uge til dig
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet