Startside

tirsdag den 24. juni 2014

Billige roser fra Bilka !!!!


Jeg har en rose ude foran mit køkken vindue, den er efterhånden ved at være ret stor, på trods af at jeg ikke er særlig sød til at passe den. Når der er tørre perioder glemmer jeg at vande den og når det regner sån lidt mere end normalen vælter der vand ned over den fordi tagrenden over den altid stopper til.
Rosen købte jeg for nogle år siden, en dag jeg var ude og handle ind i Bilka, snuppede jeg en billig rose ned i vognen, og hvor har jeg dog haft meget glæde af den rose.


Den blomster flere gange i løbet af sommeren, og ofte i løbet af vinteren holder den et par roser som jeg kan se gennem vinduet, og de er så smukke også med frost på.


Stor og fyldig med masser af skønne lyserøde roser.


Man kan få mange smukke roser for dyre penge, men man kan også være heldig og finde en god sund rose til billige penge.

Nyd den dejlige sommer.

Hilsner fra Rikke


mandag den 16. juni 2014

Ved det lille æbletræ.


Nede ved folden har jeg et lille æbletræ, der er udsigt ned til det når jeg sidder inde i vores drivhus. Jeg har sat en gammel stol dernede, en stol der efterhånden en blevet så mør at man nok ikke skal sætte sig på den. Men trods dens manglende evne til at bære mig, så synes jeg at den er så smuk, og skaber en dejlig stemning nede ved æbletræet.


Og det ser ud til at blive et godt æbleår, det lille træ bærer masser af æbler, skønt, glæder mig til at sætte tænderne i de lækre æbler til efteråret.


Da jeg plantede æbletræet, satte jeg en lille rose for foden af det. Det har jeg også gjort ved de andre frugttræer jeg har. Rosen trives fint op af træet, og det blomstrer så fint for tiden.


Det er med at nyde de skønne haver som er i fuldt flor for tiden.
Brug en masse tid i jeres skønne haver og nyd alle de smukke farver og dufte.

Hilsner fra Rikke

torsdag den 12. juni 2014

Gode sager


Som lovet et par billeder af de gode sager jeg fik købt mig i Frederiksberg Have i pinsen


En smuk chokoladeblomst, den passer rigtigt fint ned i den gamle zinkspand, den havde jeg i forvejen.


Den skønneste farve, og så dufter den af chokolade, lidt farligt når man som jeg elsker alt med chokolade.


Et fint gammelt fad. Det kan enten plantes helt til, eller som jeg har gjort, pyntet med en enkelt pletter i luften og stearinlys, i stager af beton. Ligner lidt en af de der store kapsler man for mange år siden havde hængende på væggen i den hjemmelavede bar nede i kælderen….. Men det er det ikke, der står heller ikke Tuborg på.


Et tæppe i rosa farver, tæpper kan man aldrig få for mange af :-)



Og tilsidst et par trisser, som ligger fint ved siden af mine fingerbøl og andre gamle syting.
Synes jeg fik mig nogle gode ting med hjem. Men jeg fik også nydt den smukke have og nød selskabet af to søde piger. Glæder mig til næste år, der tager vi derind igen.
God dag til jer allesammen.

Hilsner fra Rikke

onsdag den 11. juni 2014

Tilbage til tastaturet.


En skøn pinse er slut, og hvor har jeg bare nydt den i det skønne vejr. Pinsen bød blandt andet på en tur til Frederiksberg Have, hvor livstilsmessen Mit hjem er mit slot fandt sted, jeg tog afsted med et par søde veninder, ingen mænd, så vi havde masser af tid til at ose rundt og lade os inspirere.



Der var så mange skønne ting at gå og kigge på, men desværre over middag, begyndte det at regne. Så vi besluttede os for at få købt de ting som vi havde udset os, noget var jeg desværre for længe om at beslutte mig om, så det var væk da jeg kom tilbage. Men jeg kom heldigvis ikke tomhændet hjem. Mine fine fund tager jeg billeder af lidt senere.


Jeg fik desværre kun taget et par billeder. Når jeg kommer til de her messer med så mange skønne ting, glemmer jeg alt om jeg godt lige kunne bruge et par billeder til bloggen, det gik først op for mig da jeg blev kølet ned af regnen :-)


Skøn dag med søde piger, og en skøn solrig pinse slut, en pinse fyldt med gode minder.
Lover jeg tager flere billeder næste gang.

Hilsner fra Rikke

tirsdag den 3. juni 2014

Sommerhuset


Har idag været ude forbi sommerhuset og få slået græs osv, så vi kan tage derud i weekenden. Det er så skønt at komme derud, hvor al det huslige er ordnet, og der kun skal hygges, laves mad og få et dejligt glas vin. 
Men selvom jeg tager derud for lige at drøne igennem det hele, så er det som om der sker noget inde i mig når jeg åbner bildøren, der er så stille derude, kun lyden af vandet og fuglene der synger, dette blandet med duften af saltvand, elsker det.
Jeg fik taget et par stemnings billeder derude idag, nyd dem og prøv at forbinde dem med lyd og duft som jeg beskrev.

Purløg i blomst

Husløg i hjemmelavet beton skjuler

Skønne farver i solen

Et af mine ynglingsspots

Jordbærnøglering til annekset

Skøn dag og masser af hilsner fra
Rikke