Startside

søndag den 27. april 2014

Skønne solskinsdage.


Sikke en skøn weekend vi har haft, vejret har været helt fantastisk. Vi er lige kommet hjem fra en dejlig weekend i sommerhuset. Solen har skinnet fra en skyfri himmel, vi har haft gæster, fået god mad og bare slappet af og nydt hinandens selskab.
Jeg har taget et par stemnings billeder ude fra vores sommerhus, se med og nyd synet.


Et par knager ved ude køkkenet med hjemmestøbt beton hjerte og et glas med forårsblomster.


Den gamle zinkbalje er blevet plantet til, det pyntede at få taget de gamle blomster væk.


Min skønne Bella nyder strandlivet, hun gider ikke at lave så meget i løbet af dagen, så at ligge det meste af dagen i græsset og slikke sol passer hende fint. 


Udsigten fra vores dige foran sommerhuset, det syn bliver jeg aldrig træt af.

Håber i allesammen har nydt det skønne vejr og fået ladet batterierne op til en ny uge. Det har vi, vi endte en længere cykeltur idag med en tur i Storebælt, en hurtig tur, for vandet var drøn koldt. De næste par dage skulle vejret også vise sig fra sin bedste side, så nyd det, og kom så meget ud som muligt.

Hilsner fra
Rikke

lørdag den 26. april 2014


Mælkebøtter.

Man skulle tro at der skulle holdes sommerfest hjemme hos os, med den smukke pynt på havelågen. Det skulle vi desværre ikke, ville ellers være skønt i det sommer vejr vi har for tiden. Det var min datter Emilie der øvede sig i kunsten flette blomsterkrans/ranke.



Og det lykkedes i den grad, flot ser det ud. Der nåede også at komme en ranke til på, den fik fotografen bare ikke med. Og det bedste ved at man er ved at have store børn når de har gang i mælebøtter er at de udemærket godt ved at man skal passe på tøjet. Kan godt huske da hun var lille, der røg nogle bluser hver sommer med mælkebøtte pletter på :-)


Mælkebøtten er ellers ikke ligefrem min ynglingsblomst, vi har så mange af dem i vores folde, men smuk er den da. Smuk stærk gul farve og masser af de fineste kronblade, et lille mesterværk.



I må alle nyde det skønne vejr i weekenden.
Hilsner fra
Rikke

onsdag den 23. april 2014

Pimp dine Ikea møbler.


Jeg har nogle Ikea møbler herhjemme, godt blandet med loppefund og andet spændende. Ikea møbler er til at betale, og de har en del gode basic møbler, som man så kan mixe med det man selv synes gør ens hjem smukt og hyggeligt. 
Jeg har fundet en side som sælger flotte ben til Ikea stole, sofaér mm, de vil kunne give den mest simple Ikea stol et flot designer look. 


Jeg er selv ret vild med de pink ben til den stilfulde grå sofa, så fint.



siden hedder Prettypegs, og kan findes HER, kig med og blive inspireret.

Hilsner fra 

Rikke

mandag den 21. april 2014

God påske 


Påsken er ved at være slut. Vi har hjemme hos os haft en skøn påskeferie. Haft besøg af gode venner og familie, fået en masse lækker mad, grinet og hygget. Jeg har fået flettet et par kurve med min flette veninde, og et fugle foderhus er ved at blive færdigt.


Flere af mine krukker har jeg fået plantet til og jeg nyder at gå rundt og kigge på de smukke farver.


Baljen her gemmer på en lille bitte ugle som titter frem mellem blomsterne, jeg har støbt den i beton.


Og så er der en af de gratis glæder, Bellis i græsplænen, den skønneste lille blomst som lyser op blandt alt det grønne og minder mig om at sommeren er nær og vi går den skønneste tid i møde.


Håber i også har haft en skøn påske. Nu banker hverdagen på og jeg er tilbage ved min computer igen.

Hilsner fra Rikke

onsdag den 9. april 2014

Pip pip……

Jeg har fået en fugl. Ikke en der skal passes med mad, vand og rengøring, bare en smuk pyntefugl i stentøj, og jeg er rigtig glad for den.


Min datter Emilie og jeg har været på keramik kursus. Jeg troede det ville være sååå nemt, men det var det ikke. Det jeg lavede på drejebænken blev skævt og er ikke værd at vise frem. Jeg tror jeg har set for meget Ghost med Patrick Swayze, hvor Demi Moore sidder ved sin drejebænk……… i kender nok resten.
Men det var super hyggeligt og Emilie fik lavet en smuk blå fugl, som passer rigtigt fint til mine Sifonflasker.


Fuglen tog hende et par undervisnings gange at få lavet, og jeg synes den er fin. Derudover fik hun også drejet nogle ting, og de blev en del flottere end det jeg lavede, jeg må indrømme jeg fandt min overmand/kvinde her, men det er også ok :-)

Rigtig god dag til jer allesammen, må solen skinne på jer.
Hilsner fra Rikke