Startside

tirsdag den 19. november 2013

Gamle kasser i drivhuset.

Jeg er den heldige ejer af et stort drivhus. Jeg har ikke specielt grønne fingre, så drivhuset bliver mest brugt som et ekstra værested for familien. Her i vintermånederne bruger vi også drivhuset, vi har installeret en brændeovn derinde, så når der tændes op , er drivhuset det mest vidunderlige sted at sidde og nyde en kop the. Ofte sidder jeg og pile fletter inde i drivhuset i de kolde måneder, det er bare det skønneste.
Jeg har indrettet det ene hjørne i drivhuset med gamle kasser, til opbevaring af brænde, blade mm. De gamle kasser giver en hyggelig stemning, og de er altid pyntet med stearin lys og en blomst/plante.
Brændeovnen er en arvesag fra min mands forældre, det er en ordentlig klods, men med et kæmpe brændekammer og mulighed for at åbne godt op til flammerne. Den lurede børnene hurtigt, så der bliver ofte grillet skumfiduser, mmmm.





Det var et par billeder af et af mine ynglings opholds steder. Det er vigtigt at have nogle steder hvor man kan finde ro, og det her hjørne bruger jeg ofte.

I må have det skønt alle sammen.

1 kommentar:

  1. Jeg ved det er et gammelt indlæg efterhånden, men er først nu faldet over din blog, og den er så fantastisk, at jeg må kigge det hele igennem ;)
    Synes det her er en fantastisk måde at udnytte drivhuset på, og hvor ser det bare hyggeligt ud med brændeovnen!! :)

    SvarSlet