Startside

mandag den 10. november 2014

Stilleben med juletræ.


På min trællebænk har jeg lavet et lille stilleben med et juletræ i en zinkspand. 


Jeg er vild med den grønne farve fra træet til den skønne matte grå farve på zinkspanden, de passer så godt sammen.


Et lille fad med betonkogle og lidt grønt giver en hyggelig stemning. Må se i øjnene at julen er ved at liste sig ind på os, og det er bare skønt. 

Hilsner fra Rikke

tirsdag den 28. oktober 2014

Æbletid.


Der er stadig masser af skønne æbler at hente fra æbletræerne. Mine heste plejer at få en masse af dem. Men det har altid ærget mig at jeg ikke rigtigt har fået brugt nogen af dem selv. Det har jeg fået lavet om på i år.


I det nye Jeanne d´Arc Living er der en opskrift på Æblemarmelade, den har jeg fået lavet og den smager skønt enten på en lækker nybagt bolle eller på et stykke rugbrød.

Og den er simpel at lave, lige noget for mig :-)

Der skal bruges ca. 600 gr æbler, 300 gr sukker (jeg brugte lidt mindre), lidt vand i bunden af gryden, 1 stang vanilje, 2 kanelstænger, 8-10 kardemommekapsler.

Æblerne skrælles og skæres i stykker. Kom dem i en gryde med lidt vand i bunden sammen med resten af ingredienserne. Koges under låg i 30 minutter.

Hæld marmeladen på skoldede glas, og nyd den skønne efterårs marmelade.



Husk at nyde de dejlige efterårsdage.
Hilsner fra Rikke

mandag den 6. oktober 2014

Vintage maling fra JDL.


Har leget lidt med den nye kalk maling fra Jdl. Har fået malet et spejl og en gammel skodde.

Jeg har flyttet rundt på en masse ting inde i huset. Spejlet jeg har inde i min stue måtte en tur op på badeværelset. Og så manglede jeg et inde i stuen. Er vild med formen på kaminspejle, men de smukke gamle franske spejle er ALT for dyre efter min smag. Og nye spejle er heller ikke billige. Dette spejl fandt jeg i Netto, men den fine kaminspejl form. Den fik en kærlig omgang med kalkmaling fra JDL, og resultatet er blevet ganske fint.


Den gamle skodde fandt jeg hjemme hos min mor og far på deres loft. Den har ligget der i mange år, min far er ikke typen der smider gode ting ud.
Men den var meget mørk og min stue er meget lille, så den fik også en tur med kalkmaling fra JDL. Da den var så mørk grundede jeg den først.


Er glad for mine "nye" ting. Nogle få ændringer kan nogen gange gøre underværker.

Hilsner fra Rikke

tirsdag den 9. september 2014

For vild i skoven.


Har i eftermiddag kørt min datter til træning ved Sorø Gymnastik efterskole. Jeg valgte at løbe mig en tur mens hun trænede. En 15 årig pige gider ikke at have mor siddende og kigge på, så må taxa chaufføren jo finde på noget andet :-)




Jeg løb mig en tur og fandt et lille stykke skov som jeg aldrig havde været i før. Fulgte den fine sti, som efterhånden som jeg kommer længere ind i skoven var svær at følge...
Stedsans ejer jeg ikke, og stien var blevet væk, så stod jeg der.



Men intet er så skidt så det ikke er godt for noget. Med det lille ophold, fik jeg set på den smukke natur på en helt anden måde. Der var så skønt, og der var så mange svampe der hvor jeg stod. Flere af dem skulle man vist ikke spise. 




Jeg overveje noget hvad vej jeg skulle forsætte. Men fortsatte frem og fandt en vej ud af skoven. Så trods min manglende stedsans er jeg kommet hjem igen.
Den danske skov er så smuk, det er bare med at komme ud og nyde den.


Hilsner fra Rikke

lørdag den 6. september 2014

Heldige mig.


Vi har fejret min datters 15 års fødselsdag, og heldige mig fik denne smukke buket blomster af en af mine søde gæster. Hvert år til Emilies fødselsdag får jeg sådan en smuk buket blomster, og jeg nyder dem i fulde drag. 


Sikke en skønhed.


Mon jeg får en til næste år igen ?, det håber jeg :-)

Hilsner fra Rikke