Startside

fredag den 29. august 2014

Duften af æbler.


Ved indgangen til huset har jeg samlet nogle nedfalds æbler i en skål. De skønneste røde æbler. Når jeg nærmer mig min dør kommer den dejligste duft af røde æbler, og hvor jeg nyder det. Elsker synet af de røde æbler, men duften er helt fantastisk. Jeg synes når synsoplevelser kombineres med duftesansen bliver det helt fantastisk og huskes ofte bedre end "bare" synsoplevelser. Her lidt synsoplevelser fra min indgang, duften kan jeg desværre ikke få ud gennem computeren :-)




Mit Bord ved indgangen er en gammel kabeltrommel, giver et fint råt look.

Hilsner fra Rikke

mandag den 25. august 2014

Bye bye Tordenskjold.


Nu bliver dagene kortere og de mørke aftner begynder at trænge sig på. Mørke aftner er også lig med tændte stearinlys. Elsker sommer og varme, men kan også godt lide mørke aftner med tændte stearinlys, det er så hyggeligt.
Men, ham der Tordenskjold gider jeg ikke at kigge på mere. Jeg har fundet nogle små kort som jeg har klippet til og limet på æsken, og så behøver jeg ikke at skulle gemme Tordenskjold væk, men bare lade min smukke tændstikæske ligge fremme.


Jeg har flere små kort tilbage. Disse kort fandt jeg i sommers da jeg var på tur til den gamle landsby i Odense. Men de kan købes mange andre steder.


Hilsner fra Rikke

mandag den 4. august 2014

Tilbage på pinden igen.


Så må det være tid til at vende tilbage til tasterne. Gik helt i stå i det skønne vejr. Men nu kom regnen og så kom jeg igang igen. Er for længst kommet tilbage til Danmark igen. Men jeg mangler at dele en sidste ting med jer fra England og det var at vi var ude og se lavendel marker. Det er ikke kun i skønne Frankrig der har lavendel marker. Nyd synet, duften kan jeg desværre ikke poste, men den var helt fortryllende.













En skøn tur i England.

Hilsner fra Rikke

onsdag den 9. juli 2014

Hilsen fra Broadway, Uk.


En lille hilsen fra en dejlig lille by i England som hedder Broadway. En lille idyllisk by som er helt fantastisk. Gamle huse og de mest fantastiske haver. Her et par billeder fra en lille gåtur gennem byen, der er smukke blomster overalt.
Vi bor ved et lille bed & breakfast som hedder Whiteacres.


Smuk forhave.


Endnu en smuk forhave.


Husene er meget gamle i hele byen, så gamle smukke døre som denne ser man mange steder.


Kæmpe stor smukt klippet træ + min mor og moster.


Flere dage venter i Uk, der vil komme flere billeder fra alle de smukke haver.

Hilsner fra Rikke

torsdag den 3. juli 2014

På besøg på Højbjerggaard.


I disse dage har jeg et par overnatninger på Højbjerggaard nær Vordingborg. Et lille sted hvor man kan leje et værelse med alt hvad man har brug for. På stedet her er der også en helt fantastisk have. Jeg har gået mange ture i den, den er bare så fin og velplejet, har masser af små hyggelige rum, dufte og farver. Her nogle billeder hvor jeg har forsøgt at fange de mange smukke blomster og rum. Enjoy.




















Et ganske skønt sted at besøge, såfremt man en dag skulle komme på de kanter. Kan virkelig anbefales, jeg kunne have sat mange flere billeder ind, for her er meget mere. I næste uge går turen til England, der håber jeg også at kunne finde nogle smukke haver og natur og nyde.

Hilsner fra Rikke